Om os

Hvad laver en Bymægler??

I Ringe, på Midtfyn, har vi to Bymæglere som arbejder i et Handelsliv- og byudviklingsprojekt i samarbejde med Faaborg-Midtfyn kommune og Ringes detail- og erhvervsliv.

Skærmbillede 2018-01-16 kl. 13.53.58

Bjarne Dyrehauge og Tine Lorentzen – Ringes Bymæglere

Bjarne og Tine kommer med hver deres baggrunde for at hjælpe Ringe med at udvikle handelslivet og hjælpe byen med at skabe mere vækst og sammenhold, for at styrke sig til fremtiden.

Bjarne: Bor i Gislev på Midtfyn, er 72 år og en aktiv ildsjæl.

Uddannet trædrejer, men har arbejdet som sælger for Minolta Danmark og Fyens.dk. Bjarne brænder for at skabe sammenhæng mellem midtby og yderområde, samt Ringe og landsbyerne på Midtfyn. Derudover er Bjarne lokalmand og kender mange mennesker som kan lette processen og dialogen.

Tine: Bor i Rantzausminde ved Svendborg, er 39 år og tror på en positiv fremtid for byerne.

Uddannet designer og kender modebranchen, arbejdet med undervisning, været selvstændig indenfor kommunikation og identitetsdesign og har sammenlagt 11 års erfaring fra detailbranchen. Tine tror på at fysiske butikker sagtens kan overleve, hvis de konstant er bevidste om deres eget koncept, udvikler sig og kender deres målgruppe.

Hvordan er Bymæglerne kommet til??

Faaborg-Midtfyn kommune lavede en plan sammen med ildsjæle fra Ringe om at der skulle laves en særlig insats hvis man gerne ville beholde Ringe som handelsby mange år frem i tiden. Dette resulterede i at kommunen indgik et samarbejde med forskellige foreninger i byen om at lave et budget, som kunne betale for en Bymægler (Ordet Bymægler er opfundet til projektet).

Bymæglerne har budget fra maj 2017-2019. Dog blev projektet forlænget yderligere to år fra maj 2019-2021.

Hvad laver de så – Bymæglerne??

Den fornemmeste opgave for en bymægler er at have et overblik over byens handelsliv, mindre erhvervsliv, større aktive foreninger, ledige erhvervslejemål og ikke mindst kommunens byudviklingsplaner. Når dette overblik er stabilt, kan arbejdet først være bæredygtigt og processen med at hjælpe byen går aktivt i gang.

Vi hjælper byens detailhandel med at udvikle sig og er dagligt i dialog om ønsker, spørgsmål til kommunen, borgernes ønsker og hvad vi ellers støder på. Vi bruger også en stor del af vores tid på at være i positiv dialog med udlejerne af byens erhvervslokaler. Når der står ledige lokaler, så er vi hurtigt i tænkeboksen ang nye muligheder, og her er det vigtigt at udlejerne også forstår at de skal være flexible og fremtidssynet.

Vi samarbejder meget med kommunen om lokalplaner, Torvets fremtidplaner, Bymidteplaner og strategier for udvikling. Vi skal hele tiden holdes opdateret og kunne finde den korteste vej gennem systemet for at være behjælpelige i forhold til spørgsmål og hjælp til butikslivet.

Ud over de mest almindelige arbejdsopgaver, så har vi også en stor frihed til at eksperimentere med kommunikation og workshops til udviklingen af byen. Denne del gør det sjovt og kan rumme mange nye og unikke netværk og udviklingsideer til byen – og det gør ofte deltagerne meget mere aktive i deres egen by.

Pressen er vigtig i forhold til at oplyse borgerne om vores funktion, derfor samarbejder vi gerne med medier som aviser og radioer.

I en by som Ringe har det hurtigt vist sig at det største behov for vores tilstedeværelse blir til en masse grundigt fodarbejde. Et godt stykke fodarbejde kan sjældent måles direkte, eller ligges i et statusskema, men vi ved at det vi laver gør en forskel på længere sigt.

 —————————————————————————
Stor interesse for de nye Bymæglere

1.maj 2017 startede vi som bymæglere i Ringe. Stillingen blev delt i to, men har sammelagt 30 timer til byudvikling i byen. Vores samarbejde strækker sig fra kommunen til foreninger og videre ud i det mindre erhvervsliv. Vi arbejder direkte med i den nye bymidteplan og andre større projekter for byens fremtid, men også detailhandlen har en stor plads i vores timer. Vi ønsker at hjælpe detailhandlen med at skabe nye tiltag og snakke om hvordan Ringe i de kommende år, har det mht. butikslivet og mulighederne for at tiltrække nye butikker.

Den første tid var meget præget af møder med en masse områder fra kommunen, møde en masse foreninger og skabe overblik over butikker og de mindre erhvervsdrivende i Ringe.

Vi lavede hurtigt en brochure om os – se den her:

Folder om Bymæglerne